Godt og ondt

Elitesport koster

Elitesport er noget, som koster. Det er dyrt, og det er mange penge, der hvert år bliver brugt, specielt i de store sportsgrene. Mange fodboldspillere fra øverste hylde i dag koster jo let over 1.000 millioner, noget som er uhørt, og som for bare et par år siden var vanvittigt.

Men for kroppen er det også noget, som koster. Den kontinuerlige træning, som konstant skal gøre dig bedre, slider på kroppen, og er det noget, som man gør i over 20 år, så vil der være konsekvenser i form af skader og skavanker, som bliver permanente, og som senere i livet kan give store kvaler. Det kan være skader i bevægelsesled som knæ, skuldre, albuer og ankler, nedslidte ledbånd og ødelagte sener, ja listen er lang, men en ting viser de alle: elitesport er ikke altid sundt.

Noget af det, som ofte kommer til at lide under elitesportens åg, er uddannelse, og der var engang en klog mand, som sagde, at elitesport er vejen til åndelig død. Det er ikke meget tid, som efterlades til andet end sport, og det kommer mange til at lide under, når sporten er slut, og de mangler uddannelse og viden til at komme videre i livet.

Kommentarer lukket til Elitesport koster
ashe